3 hverdags outfits

I takt med at kulden langsomt sniger sig ind, finder jeg allerede de lækre sweatre, lange bukser og støvler frem. Efterhånden som ugerne går, har jeg personligt en tendens til at tage de samme outfits på fra uge til uge, og glemme at prøve noget nyt. Men i år har jeg sat mig for at blive mere opmærksom på, at udnytte hele min garderobe noget mere.
Her er et glimt af tre outfits, jeg bruger på daglig basis:
Clothing

Rullekrave, Blå jeans, Adidas sko - Lige så snart der står september (rettere sagt efterår) i kalenderen, har jeg allerede fundet rullekraverne frem. En lækker tyk, varm og traditionel rullekrave er og bliver en klassiker, når kulden tager til. Derudover elsker jeg blå, let hærgede jeans og et par sneakers, som er behaglige at gå rundt i til hverdag.

Merino uld sweater, Hvide bukser, Ganni støvler - Hvis det er en af de dage, hvor jeg føler for at tage lidt pænere tøj på, er dette outfit, noget af det bedste jeg ved. Rigtig mange (inklusiv mig selv) har en tendens til kun at gå i sort og grå, men jeg synes helt bestemt af en caramel/ el. camel farve og hvid er med til at lysne lidt op.

Mørk sweater, Læder nederdel, Isabel Marant Bobby Sneakers - Sidst men ikke mindst elsker jeg en pæn lædernederdel. Hvad end du tager til et arrangement efter skole eller arbejde, så går man aldrig galt med en nederdel. Men det kan godt være lidt koldt med bare ben allerede nu, til gengæld hjælper det lidt med en varm sweater og måske et par nylon strømper.

Jeg håber, at I kunne lide dette indlæg! XOXO Stiletta