Am I Glossier now?

"Beauty products inspired by real life". Det er filosofien bag tidens mest omtalte mærke, Glossier. Langt størstedelen af verdens skønhedselskere kender allerede til bloggen Into the Gloss (ITG), som i sin tid blev stiftet af Emily Weiss. Efter bloggen fik en stor fanskare, grundlagde Emily Weiss mærket Glossier.

Som det ser ud nu, er produkterne kun mulige at købe online (hvor de i øvrigt kun sender til USA, Canada og England), eller i deres showroom i New York, samt de forskellige pop-up shops, de har rundt omkring i verden. Jeg lagde et besøg forbi kult-butikken Colette i Paris, hvor du indtil 20 December har mulighed for at købe Glossier's produkter.

  • Jeg købte deres mest hypede produkt, nemlig Boy Brow. Det skulle eftersigende være den bedste øjenbrynsgel, og har i øvrigt også vundet flest priser, når vi taler Eyebrow gels, så jeg har meget høje forventninger. Selv Miranda Kerr brugte Boy Brow til sine øjenbryn, på hendes bryllupsdag.

  • Derudover købte jeg også to produkter til kinderne, Cloud Paint Cream Blush i farven Beam (let koral farvet) og Haloscope highlighteren i farven Quartz (kølig champagne farvet). Da Cloud Paint blushene udkom, var der ingen med en passion for skønhed, der ikke brugte disse. Ligeledes med Haloscope highlighteren, som blev udsolgt på få minutter, på grund af den fuldstændig "naturlige" glød, den efterlader huden - så lad os nu se om de er hypen værd?

  • Et af de første produkter Glossier blev kendt for og producerede var Balm Dotcom, en alt i én salv, som de selv beskriver produktet. Har du tørrer, neglebånd, albuer etc. så er denne lette "salve" en lifesaver, og jeg har allerede den sidste uge, været helt besat af dette produkt. Men jeg skal selvfølgelig nok lave en anmeldelse af produkterne, når jeg har testet dem længere tid.

  • Sidst men ikke mindst, ville jeg så gerne prøve deres meget omtalte Perfecting Skin Tint, hvilket ikke er en foundation, men blot udjævner ens hudtone. Produktet er kendt for at give den flotteste glød, uden at det ligner nogen form for makeup. Da produktet udkom blev det hurtigt en favorit, fordi det er endnu lettere end en Tinted Moisturizer.

Jeg glæder mig SÅ meget til, at prøve produkterne, og lave en anmeldelse af dem her! XOXO Stiletta