En skøn påmindelse...

Mange var interesserede i, hvorfor bkr's drikkedunk, ikke blot var en vandflaske, hvilket du kan læse mere om HER. Samtidig med det, er vand og indre skønhed efterhånden blevet tidens mest eftersøgte skønhedstrend, om det gælder en 30-dages collagenkur, vitaminer og supplementer, for ikke at nævne probiotika. Det er ikke altid let at finde frem til, hvad netop ens egen krop har brug for, men én ting er sikkert... Et ekstra glas vand skader ikke.

For mens vores krop bruger vand til blandt andet at regulere vores temperatur, så er vores væskebalance en af de vigtigste kilder til sundhed. Selvom vi optager væske fra den mad vi spiser, så er det alligevel ikke nok - (glem nu ikke at vand med kulsyre (altså brus) måske smager bedre, men er skadeligt for dine tænder). At drikke vand handler ikke blot om at undgå at blive dehydreret. Ligeledes spiller vand en kæmpe rolle, når det gælder vores hud, bare få dage med for lidt vand, sætter tydelige spor, som på længere sigt kan blive aldringstegn.

En perfekt måde at få ens optimale vandindtag, er selvfølgelig ved at minde sig selv om, hvor vigtigt det er at drikke vand. Får du ikke drukket nok i løbet af dagen, så er du langt fra alene om det... men med den varme vi for tiden oplever i Danmark er det ekstra vigtigt, at få de 1,5-2 L vand om dagen, som din krop og hud har brug for. En skøn måde at minde sig selv om at drikke vand, kan fx være ved at holde styr på mængden man drikker i løbet af en dag, man bliver ofte forundret over, hvor lidt man egentlig får drukket. Hvad end du har brug for en app, som påminder dig hver halve time, eller køber en lækker drikkedunk, så hjælper det altsammen ligegyldig hvad - efter blot få uger, vil det være en god og uundværlig vane at drikke vand.

XOXO Stiletta