Endnu et år

Vi skriver idag 1. januar 2019, hvor bliver tiden dog af. Langt de fleste sidder tilbage med samme følelse, at 2018 gik så ufattelig hurtigt. Når jeg ser tilbage på året der gik, så er det ikke blot endnu et år, nej, det har været helt specielt på mange måder. Med skønne mennesker, fantastiske rejser og uforglemmelige stunder - så har 2018 for mig kun været godt. Selvfølgelig sidder jeg med håbet om endnu flere øjeblikke man sent vil glemme i år. De kommende tre måneder kommer til at være meget spændende, for uden at tælle min 18 års fødselsdag, en rejse til Frankrig, dernæst New York, Boston og sidst men ikke mindst skiferie i Norge - så glæder jeg mig allerede. Resten af 2019 kommer ligeledes til at byde på flere rejser, oplevelser og festligheder.

Jeg håber som altid, at I vil følge med - der er i særdeleshed massere af begivenheder, oplevelser og meget andet at se frem til, hvilket jeg i større grad kommer til at dele her. I ønskes alle rigtig godt nytår!