Favoritter til efteråret

Selvom det kalendermæssigt ikke er efterår endnu, så har jeg glædet mig utrolig meget til det alligevel - Også selvom forventningensglæde for det meste er størst. Nu hvor det efterhånden er et par uger siden, at jeg begyndte i gymnasiet igen, så er der ingen tvivl om, at mine efterårsfavoritter er prægede af hverdagen, og det der følger med.

x Masur Gavriel Tote - Ballerina Til hverdag, hvor jeg går i gymnasiet, bærer jeg for det meste rundt på alt fra computer til skolebøger, og derfor er det praktisk med en stor taske. Min Mansur Gavriel Tote er uden tvivl den bedste taske, når man skal have ALT med sig, hvad end det er et par ekstra sko, en bkr drikkedunk eller en makeuppung (og jo, der kommer meget snart en gennemgang af min makeuppung).

Ganni Edna Boots Som mange andre elsker jeg støvler, og de klassiske Edna Boots fra Ganni er efter min mening de perfekte efterårs/vinter støvler (da de er forede med uld). De kan både bruges med feminine outfits, som en kjole eller nederdel, men ligeledes går de perfekt til jeans. For når kulden nærmer sig, er der intet bedre end et par varme dog elegante par støvler.

Beklædning I år er der ingen tvivl om, at grøn er en af sæsonens mest brugte farver i modeverdenen. Jeg har altid været stor fan af grønnenuancer, hvilket også fremhæver det grønne i ens øjne. Min grønne sweater vil jeg bestemt få brugt en hel del dette efterår. Ligeledes finder jeg igen denim frem, der har en mørkere vask, og gemmer de lyse jeans til foråret. Derudover er det oplagt de første par uger, mens vejret ikke er så koldt, at skifte varme cashmere sweatre ud med merino uld, der ikke er helt så varmt.

Henné Organics Lip Tint - Intrique Jeg har tidligere nævnt de fantastiske tinted lip balms fra Henné Organics, da de er ideelle, når man hurtigt (og uden et spejl) vil 'touche'sin makeup op i løbet af dagen. Denne bærfarvede læbepomade er så smuk både på læberne, men bestemt også kinderne. Samtidig er farven fantastisk til efterårsmånederne.

Er du interesseret i de neglelakker jeg foretrækker denne sæson, så læs hvilke nuancer det er HER
XOXO Stiletta