Favoritter til foråret

Blomster er så småt begyndt at kigge frem fra jorden, mens de små fuglefløjt kan høres udenfor vinduet - det er endelig forår igen! Lyset er på vej tilbage, og jeg kan ikke være den eneste, som har savnet solens varme stråler og hudens naturlige glød? Foråret er min ubetinget yndlings årstid - ikke kun fordi jeg har fødselsdag! ;) Denne årstid betyder oprindeligt "genfødsel", og for mig er det tegn på noget friskt, let og glødende, her tænker jeg på huden og makeuppen.

Herunder har jeg opsummeret nogle af mine favoritter til foråret. Produkter jeg helt bogstavligt ikke kan leve uden!

  • Der er intet i min optik, som hjælper mere end en smule blush på kinderne, og til tider også på næsen og panden. Mange sværger ved solpudder og bronzer, men dette er min favorit! Når jeg forestiller mig forårsmakeup, består det af en glødende hud (hvornår gør det ikke det efterhånden?), let røde kinder, skindende læber og et stort smil. Amazing Space's ECO-Blush i farven Virgin, er indbegrebet af flushede kinder. Denne blush er et fantastisk startskud på forårets til tider relativt kolde morgener, som trænger til et frisk pust.

  • Når vi snakker skinnede læber, har jeg også et produkt - som slår alle andre. De fleste kan ikke fordrage klistrede lipglosses, som nærmest limer læberne sammen, og det er jeg langt fra fan af. Derfor ELSKER jeg CLARINS Instant Light Natural lip perfector i farven 01, og jeg lyver ikke når jeg siger, at dette vidunderlæbeprodukt er i alle mine tasker. Farven 01 er en smuk lyserød med koral skær, men der er multiple farver i hele kollektionen, hvis man er til mere pigmenterede farver eller en anden undertone. Farven 07 er også helt ideel til "My lips but better" tendensen.

  • Strobing! Hvem kender ikke til trenden i disse tider? Det er en af mine favorit tendenser til dagens dato. Hvem havde troet det nogensinde blev muligt at smøre sig ind i glimmer fra top til tå, og stadig slippe af sted med det? Jeg sværger ved MAC Strobe Cream, når jeg vil skabe en glødende hud, som stadig ser "naturlig" ud, men den kan bruges på mange måder, ikke blot på kindbenene eller næsetippen. Hvis du er tilhænger af foundation, og ønsker en smuk glødende hud, kan cremen enten påføres inden eller blandes med din foundation.

  • Neglene må vi selvfølgelig ikke glemme! Igen synes jeg de lyse og mere neutrale nuancer gør sig bedst på denne årstid. En sart lyserød er lige netop det der skal til, for at hoppe med på tidens tendenser og trends. ESSIE laver et hav af smukke farver, men man har jo altid nogle præferencer, og jeg er kæmpe fan af Spaghetti Strap og Ballet slippers, som er to af deres cult-farver. De komplimenteret mange undertoner og hudfarver, og begge "farver" er indbegrebet af velplejede negle.

Efter dette indlæg kan jeg umuligt være den eneste, som glæder sig til de kommende (varme) måneder! :)

XOXO Stiletta