Favoritter til vinteren

Mangler du den ultimative ansigtscreme, mest fugtgivende læbepomade, en fantastisk ansigtsolie eller bronzeren der kan tilføre glød til den blege vinter hud? De fire 'clean beauty' produkter finder du herunder...

Weleda, Skin Food - Den eneste creme du behøver til ALT denne vinter, der kan bruges på tørre plamager, fødder, hænder og i ansigtet ligeledes som highlighter. Udover den klassiske grønne farve og den skønne duft, så har cremen faktisk eksisteret siden 1926, og er stadig blandt de bedst sælgende clean beauty produkter idag. Cremen er forholdsvis fed og drøj i brug, men efterlader huden med den smukkeste glød og vigtigst af alt velfugtet.

Hurraw! Unscented Lip Balm - En fantastisk læbepomade der er baseret på økologiske og veganske ingredienser, derfor indholder den hverken shea smør eller bivoks. Ligeledes indeholder læbepomaden ikke vand, hvilket i de kolde måneder kan være med til at udtørre læberne. Værd at vide er, at vi uden at lægge mærke til det, kommer til at indtage en del af de læbeprodukter vi bruger - derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvilke ingredienser der er i.

Amazing Space, Rosehip Repair Rescue Face Oil - Da Weleda Skin Food cremen er forholdsvis tyk, kan det være en god idé at blande det med en olie, for ekstra fugt og beskyttelse af huden, men også for at gøre cremen tyndere i konsistens. En af de få ansigtsolier jeg bruger hele året er denne fantastiske hybenkerne olie, der er rig på vitamin A, C og E. Den synker hurtigt ind i huden og efterlader en smuk glød samt let duft af hyben. Jeg bruger olien både morgen og aften.

Tata Harper, Very Bronzing - Når min hud vender tilbage til den relativ blege kulør, jeg får i vintermånederne, så er bronzer med til at give huden en smuk og mere frisk farve. Tata Harper's Very Bronzing er perfekt over en fed creme eller olie, ligeledes fugter produktet også huden, da det indeholder forskellige olier. Jeg elsker creme makeup langt mere end pudder, da det ser mere naturligt ud og udtørrer ikke huden. Samtidig kan produktet bruges på øjnene.