Hvad er der i min makeuptaske

Efter stor efterspørgsel deler jeg nu ud af, hvad jeg ikke kan leve uden i min makeuptaske. Selvfølgelig skifter jeg forskellige produkter ud fra tid til anden, men når man finder et produkt, der overrasker hver gang man bruger det, så er der ingen grund til at finde et andet. Min egen makeuptaske, som indeholder det jeg bruger til hverdag er fra Retro Rhubarb - som speciallaver forskellige ting i liberty stof. Produkterne har I, som faste læsere set et utal af gange her på Stiletta, men sådan er det nu engang med favoritter.
Glossier Haloscope Til hverdag bruger jeg aldrig foundation, men i stedet sværger jeg ved concealer, hvilket dagligt redder mine meget mørke rande under øjnene. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker RMS Beauty 'Un'-cover up i henholdvis farven 11 og 22, afhængig af årstiden. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker cremeprodukter, da ens makeup ser mere naturlig og glødende ud, hvilket jeg altid går efter. Derfor er jeg helt vild med creamblushes, men min yndlings blush er og bliver Amazing Space Mademoiselle, der er den ultimative blushfarve. Selvom det er en pudder blush, ser den stadig naturlig ud. Til kinderne er jeg stadig kæmpe fan af Glossier Haloscope i farven Quartz, der ligger sig så smukt på huden, og giver den ultimative glød. I forlængelse af det, må jeg nævne at jeg for tiden er helt vild med to andre produkter fra Glossier, både Boy Brow i farven Brun, der giver de mest fantastiske bryn, som både er fyldige og sidder pænt hele dagen. Derudover har jeg for snart en måned siden prøvet den nye Lash Slick Mascara, som nu er den eneste mascara jeg bruger til hverdag, da den giver smukke, lange, definerede og sorte vipper - alt hvad man drømmer om. Til læberne bruger jeg som altid en bærfarvet læbestift, læbetint eller lipgloss, og for tiden er dette Chanel Lipgloss i farven 680 eller Hénne Organics Lipbalm i farven Intrique.

Glossier Haloscope XOXO Stiletta