Hvilke produkter ville jeg generhverve mig?

Det kan være utrolig svært at forestille sig, hvis alle ens højtelskede skønhedsprodukter forsvandt. Men personligt synes jeg, at det kan være en god idé noglegange at gå tilbage til de enkelte produkter man udentvivl ved virker optimalt, som man bare ikke kan undvære. Her kom jeg så til at tænke på, hvad ville jeg egentlig generhverve mig, hvis ALT forsvandt?

  • RMS 'Un'Cover-Up - Jeg går sjældent en dag eller to uden denne concealer. Om man er til 'clean beauty', eller ej, så er 'Un' Cover-up concealeren fra RMS, alt du behøver! Den har en medium dækkevne, men kan sagtens bygges op - selve formlen er alt andet en udtørrende, specielt fordi den blandt andet indeholder ingredienser som coconut oil og jojoba oil.

  • Amazing Space Mademoiselle Eco-Blush - Der hersker ikke nogen tvivl om, at jeg i bund og grund er mest til cremeblushes, men farven på Mademoiselle blushen fra Amazing Space, er og bliver min yndlings. Hvis man forestiller sig en frisk glød i kinderne, som havde man været ude i den friske luft, så er det lige netop den illusion denne blush skaber.

  • Glossier Boy Brow - Et helt unikt produkt, jeg simpelthen ville generhverve mig omgående. Det ligner måske en helt almindelig øjenbrynsgel, men i min optik er den 100 gange bedre end nogen anden, jeg hidtil har prøvet. Den giver 'fylde' til øjnbrynene, samt giver dem en smuk farve, uden at det fremstår unaturligt eller optegnet.

  • Dior Iconic Overcurl - Én mascara der aldrig skuffer ligegyldig hvad er Dior Iconic Overcurl - et kultprodukt blandt makeup-artister, og min absolut favorit. Den giver buede, sorte, lange og volumniøse vipper på få sekunder. Børsten er 'formet' så den let skubber vipperne op og dermed får man uden brug af en øjenvippebukker smukke vipper.

  • Glossier Haloscope - Jeg stræber altid efter så smuk hud som overhovedet muligt og for at give den ekstra glød bruger jeg Glossier Haloscope (Quartz). Produktet er todelt og indeholder en hel del af ren olie, som smelter produktet på huden. På den måde får man det smukkeste og mest naturlige udseende fra en highlighter, der giver fantastisk glød.

  • Chanel Rouge Coco Gloss - Mens mange tyer til læbestift er jeg ikke just tilhænger af dem, i stedet elsker jeg lipgloss. Dog har jeg én lipgloss, jeg nødigt ville undvære og det er Chanels Gloss i 722 "Noce Moscata". Farven lægger sig meget op af mine læbers egen naturlige farve og giver derfor det fineste 'tint', uden at ændre for meget.

XOXO Stiletta