Skønne julegaver

Er det bare mig, eller er de sidste par måneder blot gået så stærkt? På fredag er det 1. December, og julen vil for alvor være over os. Jeg elsker julen, som de fleste andre - mest af alt fordi, man tilbringer mere tid sammen med dem som virkelig betyder noget for en. Samtidig med det, synes jeg det er helt fantastisk at gå en tur i gennem byen, og se de fine dekorationer med lys. Men med julen kommer også gaver, og det kan være utrolig svært at vide, hvad man skal give i gave, så her er mine bedste idéer til skønne julegaver...

  1. Efterhånden som jeg har skrevet mere og mere om "naturlig" makeup, har jeg fundet ud af, at der er virkelig mange, som går op i produkternes ingredienser. I takt med det, har RMS Beauty (et af mine absolut favorit mærker) lavet den skønneste palette ved navn Signature set, hvor man har mulighed for at prøve deres bedst sælgende produkter: Master Mixer, Living Luminizer, to forskellige Lip2Cheek og Lip and Skin Balm.

  2. En anden gave enhver der elsker skønhed ikke kan undvære er Karmameju's Renew Face Brush. De fleste kender til tørbørstning, når det gælder kroppen, men huden i ansigtet har også rigtig godt af den øgede blodcirkulation, samt den lette eksfoliering børsten medvirker til. Personligt har jeg set et ret stor forskel i min hud, efter jeg har brugt børsten regelmæssigt - klar anbefaling til alle hudtyper herfra.

  3. Sidst men ikke mindst, hvis du mangler en lidt mere eksklusiv gave, så er en parfume eller duftlys helt oplagt. Det er ofte en af de ting man ikke selv køber, men dermed sagt er det en af de lækreste ting at få i gave. Mine favorit dufte og lys er helt klat fra Jo Malone (der i øvrigt også pakker gaver ind, som ingen andre) og Diptyque. Begge mærker har så mange unikke dufte, der uden tvivl er alle pengene værd.

Jeg håber, at I blev inspirerede til årets julegave køb! XOXO Stiletta