Køligere dage

Med stor efterspørgsel, på netop dette look, jeg lagde på Instagram vil jeg selvfølgelig dele det med jer, som læser med her. For jeg kan efterhånden ikke understrege mere, hvor meget jeg værdsætter efteråret, og i særlig grad efterårstøj, med lækre uldfrakker, rullekraver i cashmere, velsiddende jeans, for ikke at glemme et par støvler fantastiske støvler.

Autumn

På billedet har jeg den varmeste cashmere sweater på, I overhovedet kan forestille jer - personligt elsker jeg rullekraver og særligt i cashmere, da de på ingen måde er generende. Netop denne model er fra sidste år, men de fleste mærker har noget lignende, dog er der kæmpe forskel på, hvorvidt sweatre er sammensat af merino uld, cashmere eller mohair, hvilket er værd at nævne.

Når det gælder jeans, så er og bliver Levi's 501, den ultimative model for mange inklusiv mig inkluderet. Derudover er jeg vild med den såkaldte 501 Crop, da den er mere flatterende i forhold til støvler, stiller og sneakers. Til de koldere måneder synes jeg en lidt mørkere vask, ser super lækkert ud, fremfor lysere denim. Der er intet der slår en velsiddende frakke (og blazer), da det på sin vis altid vil skabe et mere sofistikeret look. En struktureret frakke, som denne i navy er skøn over alt fra gallakjoler til et par afslappede jeans, et absolut must i enhver garderobe.

Så snart de køligere dage rammer, elsker jeg et par støvler og de sidste par måneder har jeg nævnt de fantastiske Edna Boots fra Ganni en del gang, men de sætter virkelig prikken over i'et ved et efterårs/vinter look. Tasken på billedet er en af mine yndlings, Louis Vuitton Pochette Accessoires NM. For at gøre den mere anvendelig har jeg brugt stroppen fra min Keepall rejsetaske, hvilket gør det muligt at bruge tasken cross-body.