Garderoben fornyes...

Det er langt fra første gang jeg skriver om hvad omstillingen fra én årstid til én anden. For selv man mentalt indstiller sig på at vi går fra sommer til efterår, er det langt fra sikkert, at man fysisk har gjort sig det klart. For selvom jeg er den sidste der skal klage over efteråret, som jeg værdsætter og elsker mere end nogen anden årstid - så ligger der samtidig nogle udfordinger i det.

Jeg synes det er helt fantastisk, at man igen kan have jeans eller lange bukser på, nu hvor det ikke er over 20 grader længere. Samtidig er det heller ikke nødvendigt med en jakke, men man kan i stedet nøjes med en lækker blazer. Derudover er det stadig muligt, til de lidt varmere dage at have en kjole på, eventuelt med en sweater over og et par støvler - hvilket jeg synes er så pænt sammen, da der både er noget råt og feminint. Deruover elsker jeg efterårsnuancer, de grønne, mørkeblå, brune, gammelrosa og grå nuancer er så smukke, når man stadig har god kulør fra de forgangende sommermåneder.

XOXO Stiletta