Mine favorit dufte

Et område jeg end ikke har skrevet om inden for skønhed er dufte. Trods min ellers feminine stil, er jeg stor tilhænger af tunge, maskuline dufte, der er med til at skabe en kontrast. Selvom den ikoniske No. 5 parfume fra Chanel står på min hylde, er det blot på grund af dens kultstatus, og ikke parfumens noter. Men de tre andre eau de parfum, der på skift bliver brugt dagligt er henholdsvis fra Frederic Malle, Lelabo og RPL Perfumes, der er blandt de mest eksklusive parfumehuse i dag, hvilket også sætter deres præg på prisen.

x Frederic Malle - Portrait of a lady, 100 ml, €275 Frederic Malle er et af de mærker, der står bag en del bestsellere herunder Portrait of a lady, der har sit navn efter romanen af Henry James. Den tunge og maskuline duft, vækker bestemt et nostalgisk aspekt hos de fleste, da den på sin vis virker varm og meget unik. Derudover er det en stærk parfume i forhold til de klassiske parfumer (vi i dag kender) og derfor er ét eller to sprøjt mere end nok. Duften hænger derfor ved både på tøjet, huden og håret hele dagen, uden undtagelse. Parfumen kommer også i en lettere version, som er en såkaldt 'hair mist'.

Le Labo - Bergamote 22, 100 ml, €228 Lelabo står bag nogle af verdens mest kendte og solgte parfumer - og forhandles ekslusivt i deres egne og få andre butikker verden over. Selvom langt størstedelen af alle elsker den populære Santal 33, så er min absolutte favorit Bergamote 22, der er helt speciel. Selve parfumen bliver hældt på flakonen mens man ser på, hvilket er en helt særlig oplevelse. Selvom duften er let, blandt andet grundet de citrus noter der er i den, samtidig har den en meget unik og frisk duft. Igen holder duften det meste af dagen, dog kan man føle sig lidt fristet til at 'toppe den op' efter en lang dag.

RPL Perfumes - Eau D'Ambre (XIII), 100 ml, €140 RPL Perfumes er et af de få parfumehuse der holder til i København og kvalitetsmæssigt er de helt i top. Jeg er kommet til den erkendelse, at Eau D'Ambre (XIII) er og bliver min favorit duft. Ligegyldig hvor jeg har denne parfume på, får jeg komplimenter på den, hvilket taler for sig selv. Duften fra RPL er helt fantastisk og speciel, igen grundet de stærkere noter holder parfumen mange timer, men det hjælper ofte med et lille sprøjt.

Selvom alle tre parfumer er forskellige, har de dog alle noter af citrus (hhv. bergamotte eller grapefrugt), og selvom jeg ikke er stor tilhænger af de helt lette og friske duften, så er det med til at skabe en kontrast i hver enkel eau de parfum. Så er man til en mere let duft vil jeg klart anbefale Lelabo Bergamote 22. Er man i stedet på udkig efter en fyldig og næsten dragende parfume, så er RPL Eau D'Ambre eminent. Fælles for den og Portrait of a lady fra Frederic Malle er blandt andet topnoterne: sandalwood og amber. Dog er Portrait of a lady en mere karakterfyldt duft, der kan være meget stærk samt karakteristisk.

// Stiletta