Naturlig- & økologisk makeup

Det er meget svært at undgå den "grønne bevægelse", når vi snakker skønhed. De fleste kender til ordene "non-toxic" eller "certified organic", men er naturlige og økologiske produkter egentlig bedre? Det er hverken en diskussion eller debat, som jeg vil starte her, men jeg vil dele mine favorit produkter, når det kommer til økologiske og naturligtfremstillede ingredienser.

1

Tata Harper Very Bronzer: Når det kommer til naturlige ingredienser, skal du kigge meget langt, for at finde et mærke, som indeholder mere rene ingredienser. Alle Tata Harpers hudpleje- og makeup produkter bliver dyrket og produceret på Tata's egen gård i Vermont. Denne bronzer er en af de bedste, jeg til dato har brugt. Det er både på grund af konsistensen og farven. Hvis der er én ting "naturlige makeupmærker" kan producere, så er det cremeformler, som er lidt udover det sædvanlige.

Tata Harper Lip and Cheek tint: Ligesom bronzeren fra Tata Harper, er mærkets Lip and Cheek tints meget specielle, og der er ikke en finger at sætte på dem. Dette fantastiske 2 i 1 produkt, som jeg nærmere vil kalde 3 i 1, kan bruges på både læber, kinder og øjenlåg. Selvom bronzeren kun kommer i én universel farve, er det ikke tilfældet med dette produkt, som kommer i næsten alle afskygninger af lyserød, pink, rød osv.

RMS "Un" Cover-Up Concealer: RMS Beauty blev grundlagt af makeup-artisten Rose-Marie Swift. Hendes produkter fik på et splitsekund ændret, hvordan vi i dag ser på de mærker, som producerer "non-toxic" og "certified organic" produkter. Der hersker ingen tvivl om, hvorfor hendes to mest solgte produkter ("Un" Cover-Up Concealer og Living Luminizer) har opnået kult status, hos blandt andet modeller, skønhedsredaktører og mange andre. Langt største delen af produkternes hovedingrediens er kokosolie.

RMS Living Luminizer: Tidligere i år udkom VOGUE med endnu en artikel i deres serie med top 10 skønhedsprodukter, og nu var det highlighterne, søgelyset fangede. Selvfølgelig var RMS Living Luminizer på listen, for det er (næsten) umuligt at finde en highlighter, som formår at se så "naturlig" ud på huden og kan bruges på et utal af forskellige hudtoner. Og derudover indeholder produktet ingen, som i vitterligt ingen skadelige kemikalier, ligesom alle andre produkter fra RMS. Jeg er helt enig i vurderingen af denne anerkendte creme highlighter.

Jeg håber at dette "lidt" anderledes indlæg faldt i smag! XOXO Stiletta