Ski must-haves

Vinterferien nærmer sig med hastige skridt, og rigtig mange skal på ski. Derfor tænkte jeg at et indlæg omkring ski "must-haves" ville være på sin plads! :) Selvom mange forbinder skiferie med frisk luft, bjerge og selvfølgelig sne, så er det alligevel ikke de tre nøgleord jeg tænker på - hvis du gerne vil finde ud af hvad jeg forbinder ski med, så læs videre…

SKI

  1. Gucci Ski Googles
  2. Bobbi Brown Lip Balm
  3. Essie Nail Polish, Blanc
  4. Isabel Marant Nowles Leather Ankle Boots
  5. Moncler Berretto Hat
  6. Tom Ford Face Protect SPF 50

Selvom skiferie ofte er sammen med venner eller familie, så er vi stadig nogen, som ikke vil "gå helt ned på udstyret", så derfor er mine ski must-haves også lidt mere til tiden før og efter løjperne.

De fleste jeg kender har meget monochromt skitøj på, derfor synes jeg at "Gucci ski google" er en god måde at få lidt farve ind, og selvfølgelig se mere "stylish" ud, på vej ned af (måske) lidt for stejle pister. Desuden kan du meget hurtigt blive genkendt ude i terrænet ;). Skibrillerne kommer med farvet glas, og hvid "ramme". Jeg ærgrer mig faktisk over, at man kun kan bruge dem, når man er på ski.

Skisportssteder ligger for det meste højere oppe end "normale" byer, derfor kan luften forekomme tyndere, end vi er vant til her i Danmark. Men ikke nok med at det både udtørrer huden og læberne, så gør kulden det også. For mig er Bobbi Browns lip balm helt ideel, fordi du altid kan have den med i lommen, da den har en kompakt størrelse, og den praktiske indpakning. Den kommer faktisk også i to versioner, en med og uden solfaktor.

Når man får handskerne af efter en lang dag på benene, er en fin neglelak med til at sætte prikken over i'et. Specielt en sne-hvid farve synes jeg er rigtig fint. Hvis du har slidte negle, eller dine negle ofte knækker, så er det en god idé at have neglelak på, da det kan "styrke" og forebygge. Jeg kan også anbefale en negleolie og håndcreme til at tage godt hånd om dine hænder og negle. Denne neglelak er fra Essie og hedder Blanc (navnet siger vist det hele?) og er en bestseller i blandt deres hundredevis af farver og nuancer.

Jeg er ikke fan af kolde fødder, og mine ynglings "hverdags sko" er Isabel Marant Bobby sneakers, og disse Nowles Leather Ankle Boots fra Isabel Marant er ingen undtagelse. Næste gang jeg skal på ski, skal jeg uden tvivl have købt mig et par. Indvendig er de foret med dejlig "pels", som holder fødder og tæer varme, selv på de aller koldeste dage.

En lille ekstra accessory jeg skal have med på ski er huen fra Moncler. Den er enkelt og lavet af lækkert tykt uld, som holder på varmen enten under hjelmen eller bare til en gåtur i sneen. Normalt er jeg ikke tilhænger af huer, men modellen sidder virkelig pænt og flatterende. Selvom den er enkel i designet, synes jeg at det lille mærke foran giver den lidt mere, end bare en blå og sort hue normalt ville. Den kommer både i mørkeblå og sort.

Man forbinder ikke ligefrem ski med sol, men reflektionen fra sneen og den time lange eksponering er ikke noget man tænker på. Selvom vi bør bruge solcreme hver (evig) eneste dag, så er det en god idé at bruge en endnu højere solfaktor på skiferie. Når vi tager på ski er det i vinterhalvåret, formoder jeg :), og der er huden ikke vant til den mængde sol, derfor har jeg valgt at bruge en faktor 30 eller 50. Når man alligevel bruger den hver dag, så er det vel også i orden at bruge (lidt) ekstra penge på en luksuriøs en af slagsen som blandt andet denne fra Tom Ford.

Håber dette indlæg kan hjælpe lidt, når der skal pakkes til skiferien! XOXO Stiletta