5 Tips Til Selvbruner

Mens det danske sommervejr lader vente på sig, er jeg helt syg efter at få lidt bedre kulør. Nu hvor vi gerne skulle have bare ben og arme, pynter det i min optik altid lidt med en smule selvbruner, til at give en smuk og naturlig glød. Efter 'lidt' erfaring mener jeg selv, at have fundet et par tips og tricks, som gør det nemmere, at opnå fine resultater med selvbruner.

  • Eksfoliering - Nogen af det vigtigste, når det gælder selvbruner er klargørelse af huden, for at selve selvbruneren kan lægge sig pænt. Derfor er det super vigtigt at eksfoliere huden, så der hverken er døde hudceller, tør hud eller rester af selvbruner.

  • Fugt - Selvbruner er udtørrende for huden, dermed er det super vigtigt at huden inden påføring af selvbruner er velfugtet, men brug aldrig creme eller lotion lige inden påføring af selvbruner. Sørg dog for at fugt tørre områder som albuer, hænder og knæ inden.

  • Påføring - Brug altid en handske når du påfører produktet, ellers sætter selvbruneren sig meget på hænderne og oxyderer. Med en handske undgår man ligeledes ujævne striber og fordeling, da handsken fordeler selvbruneren ligeligt over hele kroppen.

  • Guide farve - De fleste selvbrunere bør skylles af efter et tidsinterval på alt fra 10 min. til otte timer, det varierer fra produkt til produkt. Selvom der ved de fleste selvbrunere er en guide farve, når den er påført, skal overskudsfarven skylles af.

  • Holdbarhed - Når man endelig har opnået en lækker farve, vil man gerne have at den holder så længe som muligt. For at optimere holdbarheden er det altid en god idé at holde huden velfugtet ved jævnligt at bruge creme på huden, samt undgå at skrubbe huden.

XOXO Stiletta