Uundværlige produkter - 2

I forbindelse med den kulde, som er over os i disse dage, har jeg samlet de produkter, som for mig er fuldstændig uundværlige - når det er bidende koldt og sner.

Nuxe Reve De Miel - Vi søger vel i bund og grund alle, den perfekte læbepomade, der opfylder de mange kriterier, man nu engang har. Reve De Miel er efter min mening et pragteksemplar, den har en næsten helt matte finish, samt fugter mere end nogen anden læbepomade/balsam.

Clarins Hand & Nail Treatment - Denne håndcreme behøver efterhånden ingen introduktion, for faste læsere. Dette produkt er et af Clarins' bestsellers, hvilket jeg i aller højeste grad forstår - den beskytter og plejer både hænder og negle, samt trænger hurtigt ind, uden at være fedtet.

Mizon Sheet Mask (Hydrating) - Når huden dag efter dag udsættes for bidende kulde, er der intet, som hjælper på frostsprængte kinder, eller 'vinterhud', som en sheetmask...Hvad denne K-beauty trend ikke kan?? Hvis du ikke allerede har givet dig i kast med sheet masks før, så laver Koreanske Mizon, nogle af de bedste.

Glossier Balm Dotcom - Et produkt, som desværre ikke kan købes i Danmark (endnu) er Balm Dotcom fra Glossier - Det er et af de hidtil bedste produkter, der kan bruges til (næsten) alt. Det er et gennemsigtigt produkt, du kan bruge på alt fra læber til tørre plamager eller neglebånd. Alt i alt et uundværligt produkt.

Amazing Space Rosehip oil - Selvom huden bliver beskyttet godt af forskellige cremer, så er en olie alligevel et godt produkt, når det kommer til ekstra fugt. Jeg er selv stor tilhænger af Amazing Space Rosehip Oil, der virkelig fugter huden og giver en smule glød.

Rigtig god weekend! XOXO Stiletta