Vippeserum uden kemikalier

Vi drømmer alle om lange, fyldige og sorte øjenvipper - næsten dådyrøjne, men realiteten er ikke altid som vi går og håber. Danmark er blandt de lande, hvor der bliver solgt aller flest vippesera, for med vores skandinaviske tilgang til skønhed, er det langt fra countouring og mange lag foundation, der er den daglige rutine. I stedet går vi efter smukke fyldige bryn og vipper samt en velplejet hud med massere af glød. Når det kommer til øjenvipperne og brynene, er det de færreste, der er født med dem de går og drømmer om, og derfor tyer vi til andre metoder såsom et serum. Jeg har selv brugt Revitalash og M2Beauté, der er blandt de førende på markedet - men efter en omdiskuteret debat omkring prostaglandin, har jeg trods god effekt valgt at fravælge de to produkter. For udover imponerende resultater oplevede jeg, som mange andre pigmentforandringer omkring øjet, i form af en lilla/blålig 'streg', hvor produkterne var anvendt.

I stedet, efter et stadig uopfyldt ønske om lange vipper, har jeg nu gennem næsten en måned testet Apot.Care Optilash (3 month), som er et vippeserum der IKKE indeholder prostaglandin, men består af peptider og vitaminer og samtidig er det vegansk - produktet er sikkert at bruge for alle. Selvom jeg blot har anvendt produktet i omkring en måned, har jeg allerede set en tydelig ændring i mine vipper - ved kun én påføring hver aften. Udover at jeg selv har lagt mærke til, at mine vipper er længere og fyldigere, så har jeg fået indtil flere komplimenter på mine vipper. Jeg har ikke oplevet nogen form for pigmentforandring omkring øjet, som med de andre sera jeg har prøvet, hvilket er betryggende. Udover at bruge produktet på øjenvipperne, så har jeg ligeledes brugt det på brynene, selvom der findes et produkt blot til bryn, så er det fuldstændig samme ingredienser. Selv på brynene har jeg oplevet en væsentlig forbedring i forhold til farve og fylde.