YouTube og video fra Kreta

Solskin, glinsende bølger og smukke omgivelser, er blot nogle af de ting du kan se i min første video. Jeg ser selv rigtig mange YouTube-videoer, der handler om alt fra mode (fx lookbooks) til vlogs og alt mulig andet, som interesserer mig. Omend jeg ikke selv ville sætte mig foran et kamera og lægge makeup, eller posere i forskellige outfits, synes jeg bestemt, at det er sjovt at lave små videoer fra rejser eller tilsvarende.

Personligt mener jeg, at dette indlæg krævede en forklaring, hvis man nu skulle tro, at jeg fremover kun ville have en Youtube-kanal, hvilket bestemt ikke kommer til at ske :). Youtube er blot et andet medie, og essensen af at blande de forskellige platformer, er jeg storhjertet tilhænger af.

Jeg håber rigtig meget, at I synes om denne video! XOXO Stiletta